- Home
- Collections
- NOWELE Supplement Series (vols.1–27, 1985–2015)
NOWELE Supplement Series (vols.1–27, 1985–2015)
/content/collections/jbe-2015-nss
NOWELE Supplement Series (vols.1–27, 1985–2015)
OK
Cancel
Price: € 994.50 + Taxes
Collection Contents
21 - 26 of 26 results
-
-
A Bibliographical Guide to Old Frisian Studies
Author(s): Rolf H. Bremmer, Jr.This bibliography aims serve the demands and wishes of students of Old Frisian for its own sake as well as for those who want to use Old Frisian for comparative purposes. Although it concentrates on language and literature, titles have also been included which deal with more or less peripheral matters such as Ingvaeonic, history, legal history and daily life in Medieval Frisia.The bibliography is divided into three parts. Part I lists in alphabetical order all the books and articles. Part II alphabetically indexes the reviewers occurring in Part I. Part III contains an analytical index to Part I, enabling scholars to survey what work has been done on a particular subject.
-
-
-
Friesische Studien I
Editor(s): Volkert F. Faltings, Alastair G.H. Walker and Ommo WiltsMore LessDer vorliegende Band Friesische Studien I enthält die Referate von sechs Sprachwissenschaftlern und -wissenschaftlerinnen aus den Niederlanden und Deutschland anläßlich des Föhrer Symposiums zur Friesischen Philologie, das vom 10.-11. Oktober 1991 in Alkersum auf der nordfriesischen Insel Föhr stattfand.Der Inhalt der Beiträge befaßt sich mit der anglo-friesischen Missionsgeschichte, mit Fragen der altfriesischen Rechtsterminologie sowie mit der Rolle des Mittelniederdeutschen als Quelle nordfriesischer Sprachüberlieferung. Weitere Artikel behandeln Besonderheiten der Wortbildung bzw. Syntax in den modernen friesischen Mundarten sowie das Bild von Mann und Frau in der friesischen Lexikographie.
-
-
-
Zur Phonologie und Morphologie des Altniederländischen
Editor(s): Rolf H. Bremmer, Jr. and Arend QuakMore LessUnter den Übersichten über die ältesten germanischen Sprachen vermißt man oft das Altniederländische. Es wird ihm höchstens ein sehr bescheidener Platz unter der Bezeichnung 'Altnieder fränkisch' eingeräumt. Als Folge der namentlich deutschen historischen Sprachforschung des 19. Jahrhunderts betrachtet man das Altniederfränkische meistens als eine der deutschen Mundarten und nicht als selbständigen Zweig neben den anderen kontinentalen westgermanischen Sprachen: Altfriesisch, Altsächsisch und Althochdeutsch. Eine andere Betrachtungsweise ist durchaus möglich und gar wünschenswert. Maurits Gysseling und Arend Quak zeigen in diesem Band, daß das spärliche Material – hauptsächlich Namen und die Wachtendonckschen Psalmen – eine ausreichende Grundlage bieten, um zu einer einigermaßen ausgebauten Phonologie und Morphologie des Altniederländischen zu kommen. Dieses Buch ist somit nicht nur ein Ansatz zu weiterer Forschung des Altniederländischen als solches. Es bildet zugleich die Grundlage für vergleichende Zwecke.
-
-
-
Runic and Mediterranean Epigraphy
Author(s): Richard L. MorrisRunic and Mediterranean Epigraphy examines the past 100 years of runic scholarship to show that previous investigations on the origin of the runes have been hampered by a series of ad hoc postulates, the greatest being that the runes cannot have come into existence before the birth of Christ. If one examines the runic, Greek, and Latin alphabets on the basis of letter shapes, graphic-phonological correspondences, direction of writing, the orthographic treatment of nasals, the use of ligatures, interpuncts, and double letters, without any regard to time, striking similiarities appear. These similarities occur between the runes on the one hand and the archaic, pre-classical Greek and Latin writing systems, but not the Latin and Greek writing systems after the birth of Christ. While comparison yields a definite relationship between the runes and the archaic Greek and Latin writing systems, the runes seem to have more in common with the Greek than with the Latin. Runic and Mediterranean Epigraphy demonstrates that the question, 'Where did the runes come from?' has not yet been answered.
-
-
-
Det Gamle Shetlandske Sprog
Author(s): Laurits RendboeDa den unge skotske teolog George Low blev sendt til Shetland i 1774 for at indsamle stof til en beskrivelse af disse øer, lykkedes det ham bl.a. at optegne en lille liste med hverdagsudtryk fra den gamle nordiske dialekt, der nedstammede direkte fra de oprindelige beboeres norrøne sprog, der var blevet ført til Shetland ca. 800 e.Kr., men som uddøde helt i det 19. århundrede.Det er dette gamle nordiske sprogminde, der her for første gang tages til behandling i sin helhed, idet der indledes med en kort sproghistorisk oversigt, hvorefter alle ordene i listen gennemgås grundigt; derefter følger en detaljeret analyse af de påviste lydlige og grammatiske træk, hvilket gør det muligt at drage mere konkrete og præcise slutninger om denne gamle vestnorske mundarts udvikling og stade på den tid end de hidtil accepterede traditionelle forestillinger har tilladt. Der sluttes af med en omfattende bibliografi og en kort opsummering på engelsk.
-
-
-
Alfred den Store, Danmarks geografi
Author(s): Ove JørgensenI denne bog foretager forfatteren en undersøgelse af de fire afsnit i kong Alfreds The Old English Orosius, hvori gammelt dansk område beskrives.Efter en forskningsoversigt imødegås de forestillinger, som flere tidligere forskere har dannet sig om, at kong Alfred – navnlig i Skandinavien – har anvendt en nordretning, som afviger fra den astronomiske. Ud fra tværfaglige synspunkter følger forfatteren den opfattelse, at forholdet mellem sprog og omverden ikke nødvendigvis er vilkårligt, og der stilles mere indtrængende spørgsmål til de forekommende lokaliteters geografiske beliggenhed end i den hidtidige historiske litteratur.
Ved gennemgangen af teksten følges det system, som først er opstillet af Laborde i 1925, og det vises, at beskrivelsen af østfrankernes og oldsaksernes naboer samt af de nordiske folk kunne være resultatet af rejser, som er foretaget af to af de medarbejdere ved værket, som vi kender navnene på fra de skriftlige kilder (Grimbald og Johannes).
Efter en gennemgang af de to afsnit, der sædvanligvis omtales som 'Ottars og Wulfstans rejsebeskrivelser', vises det, at disse tekster snarere er resultatet af kong Alfreds redaktion af værket.
-